Struer Statsgymnasiums nøgletal, politikker og strategiplaner

”Som følge af "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v" skal alle gymnasier gøre en række oplysninger tilgængelige.

På denne side kan du finde frem til forskellige nøgledata om fuldførelsestid og fuldførelsesprocent, om karaktergennemsnit på vores forskellige uddannelser, om frafald og om overgangen til anden uddannelse. Her kan du læse mere om nøgletallene.

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/N%C3%B8gletal-til-gennemsigtighed-og-aabenhed/Om-noegletallene-til-gennemsigtighed-og-aabenhed



Elevtrivselsmålinger 2008 - 2010 - 2011 - 2013 - 2015

Nøgletal HHX, STX, HF: Fuldførelsestid og -frekvens
Nøgletal HHX, STX, HF: Studenternes karaktergennemsnit
Nøgletal HHX, STX, HF: Gennemførelse

Nøgletal EUD: Fuldførelsestid
Nøgletal EUD: Fuldførelsesfrekvens
Nøgletal EUD: Frafald
Nøgletal EUD: Overgang til anden uddannelse

Kvalitetsarbejde

Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 ”Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse” og BEK nr 497 af 18/05/2017 ”Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser” kapitel 10 skal institutionen have et kvalitetssystem med det formål at sikre den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

 

Opgaveløsning på Struer Statsgymnasium hviler overalt på et fundament af seriøsitet og kvalitet. Centralt står elevernes læring, deres udbytte af undervisningen og deres trivsel. Vi møder eleverne med en pædagogisk linje præget af realisme og nærhed. Det betyder, at vi forholder til eleverne som de er og ikke som nogen kunne ønske at de burde være. Vi ser hver enkelt elevs fremskridt – uanset hvor højt overliggeren befinder sig – og vi møder hver enkelt elev med den indstilling, at de har et potentiale der kan indfries gennem det fælles arbejde med klare mål og krav for deres læring. Eleverne skal opleve en skolegang, der giver mening.

Vi vil sende dimittenderne ud i det 21. århundrede som hele, veloplyste og videbegærlige unge, der kan agere kompetent i verdenen. Ikke bare som uddannede unge, men også som dannede mennesker. Det gør vi bedst, tror vi, med en solid faglighed som udgangspunkt for innovative, globale og digitale kompetencer.

På Struer Statsgymnasium er elever, ansatte og ledelse tætte på hinanden. Vi tror på fællesskabet som ramme for udvikling af kundskaber og kompetencer igennem dialog og samarbejde med andre. I dialogen med andre skal eleverne duellere på meninger og idéer med respekt for andres viden og holdninger.

Kernen i kvalitetsarbejdet er det oplevede fælles ansvar for kvalitetsudviklingen.

Vi lægger derfor følgende principper til grund for kvalitetsarbejdet:

  • Kvalitetsarbejde er et fælles ansvar og demokratisk – ansatte og elever skal inddrages
  • Kvalitetsarbejdet er en integreret del af skolens strategiske arbejde
  • Kvalitetsarbejde bygger på, at evalueringer og målsætninger gør en forskel
  • Kvalitetsarbejde tjener til udvikling – ikke til kontrol

Kvalitetsarbejde gør kvalitet målbart – med tal eller ord.

På den baggrund har vi udarbejdet et system der sikrer, at vi vil arbejde med udviklingen af kvaliteten

  • Løbende
  • Systematisk, dvs. med fastlagte arbejdsgange
  • Strategisk, dvs. fr at opfylde politiske og egne mål
  • Og sammen.

 

HER kan du se vores kvalitetssystem og evalueringssystem mere detaljeret. 

Trivsel

Elevernes trivsel er et strategisk indsatsområde for Struer Statsgymnasium. Trivslen udgør grundlaget for et sundt og frugtbart læringsmiljø. Vi gennemfører løbende elevtrivselsmålinger, og der formuleres i pædagogisk råd, elevråd og ledelse opfølgningsplaner på hver undersøgelse. På baggrund af undersøgelsen i efteråret 2015 har vi bl.a. igangsat udvalgsarbejde omkring evaluering og feed back og iværksat indsats om elevernes brug af PC i undervisningen som læringsredskab i skoleåret 2016-17. i skoleåret 2017-18 var fokus på ”Mål og feedback i den pædagogiske planlægning”. På baggrund af pædagogisk dag om relationskompetencen i efteråret 2017 vil vi i 2018-19 rette fokus på A, B og F også, der har relationen mellem elev og lærer som fællesnævner. Sigtet med indsatsen er at styrke den indre motivation hos eleverne selv, fordi vi tror på, at det er den væsentligste faktor for deres trivsel.

Resultaterne for de seneste års målinger kan ses her:

Elevtrivselsmålinger 2008 - 2010 - 2011 - 2013 - 2015

Et særligt strategisk indsatsområde inden for elevtrivsel er Struer Statsgymnasiums arbejde med at sikre at flest muligt elever med fagligheden på plads gennemfører deres uddannelse. Vores samlede indsats omkring fastholdelse kan du læse mere om i vores fastholdelsesstrategi .

Personaletrivsel

Hvert tredje år gennemfører vi den lovmæssige arbejdspladsvurdering (APV), som vi bruger til at kortlægge det samlede arbejdsmiljø. Resultatet af arbejdspladsvurderingen skal være med til at identificere områder, hvor der behov for at forbedre arbejdsmiljøet.

En gang årligt drøfter samarbejdsudvalget personalepolitiske tiltag, der tilsammen skal være med til at styrke SSG som en attraktiv arbejdsplads. De personalemæssige tiltag skal dels fremme det kollegiale sociale samarbejde og dermed også det faglige og dels virke sundhedsfremmende.

Klik her for at se oversigt over personalepolitiske tiltag. 

19
januar
foto
Åbent hus på SSG - kom og hør om vores uddannelser indtil kl. 12:30.
19
januar
foto
Ready when you are! Kom til åbent hus i dag og hør om vores uddannelser!
18
januar
foto
Dagens glade EUD-dimittender
18
januar
foto
Med Lions YCE-program til et 3 ugers camp i Portugal eller Frankrig i din næste sommerie!

Alle udgifter (minus lommepenge) dækkes af Lions Club.
Deadline for en skriftlig ansøgning er torsdag den 24. januar. Ansøgningen skal være motiveret og skal indeholde overvejelser om, hvad dansk kultur er og betydningen for at sætte sig ind i kulturelle forskelle i Europa/internationalt. Flere informationer om turen samt ansøgningsformularer fås hos IB-koordinator Morten Rødgaard Jensen. Ansøgningen skal sendes til mrj@stym.dk, og så udvælges to elever.

Alle Lions klubber deltager aktivt i YCE arbejdet for, at skabe og oprette en gensidig forståelse mellem verdens folk og dermed bringer unge i en meningsfuld og alsidig kontakt med andre unge af andre nationaliteter og kulturelle baggrunde.
- At udveksle unge mellem Danmark og andre lande, hvor Lions er repræsenteret
- At unge oplevelser en anden kultur, som gæst hos en værtsfamilie
- At unge deltager og oplever international forståelse på en ungdomslejr
16
januar
foto
Innovation på HTX
16
januar
foto
Vores 2016-årgang fra ATU, Akademiet for Talentfulde Unge - Ingeborg Kirstine Juul Fredslund-Madsen, Jonatan Rønsholdt, Louise Buksti-Ladefoged, Martine Daucke von Barner:
15
januar
foto
The Galla Dance practice has begun.
15
januar
foto
Valgfagskaravanen på besøg:
Kontakt

Struer Statsgymnasium
Jyllandsgade 2, DK-7600 Struer
Tlf. 97 854300
struer-statsgym@stgym.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - onsdag 07:30 - 16:00
Torsdag 07:30 - 15:00
Fredag 07:30 - 14:00
ean-nr.: 5798000558236
CVR.nr. 29548358