Naturvidenskabeligt grundforløb

Forløbet omfatter de naturvidenskabelige fag, kemi, fysik og biologi samt matematik. Forløbet har til formål at introducere den naturvidenskabelig arbejdsmetode. Desuden er det vigtigt, at forløbet er med til, at du lærer fagenes identitet som gymnasiefag, så du er godt rustet til at foretage valg af studieretning efter grundforløbet.

Forløbet er bygget op af tre blokke:

Den første blok ligger i matematik og handler om algebra, symbolmanipulation og anvendelse af symboler til repræsentation af fysiske størrelser. Det kan fx være isolering af de enkelte konstanter i Ohms lov eller i gaslovene.

Den anden blok består af tre parallelle spor – et for hvert af de naturvidenskabelige fag. I disse fag arbejdes der med at opstille hypoteser på baggrund af den teori, fagene har arbejdet med tidligere i grundforløbet. De opstillede hypoteser afprøves med praktiske forsøg.

I den tredje blok foretager matematik databehandling af forsøgsdata fra de naturvidenskabelig fag. De naturvidenskabelige fag vurderer resultaterne fra forsøg og databehandling og konkluderer om de opstillede hypoteser kan accepteres eller må forkastes.

Du skal dokumentere dit arbejde undervejs i forløbet med en port folio, hvor du gemmer målinger, resultater, rapporter og andet relevant materiale.

Forløbet afsluttes med en individuel eksamen, hvor du med udgangspunkt i din port folio fremlægger dit arbejde og resultater.

Kontakt

Struer Statsgymnasium
Jyllandsgade 2, DK-7600 Struer
Tlf. 97 854300
struer-statsgym@stgym.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - onsdag 07:30 - 16:00
Torsdag 07:30 - 15:00
Fredag 07:30 - 14:00
ean-nr.: 5798000558236
CVR.nr. 29548358